Agerhusets private pasningsordning i Regstrup

Ved Ea Pauli Jensen - Tlf. 2254 9346

Overtøj til rådighed

Jeg har Molo flyverdragter og vandtæt termotøj/foret regntøj fra Molo plus vanter fra Didriksens til alle mine banditter her i huset.

Jeg har investeret i super lækre flyverdragter og vandtæt termotøj til alle børn. Flyverdragterne er fra Molo og er testet bedst i test. Jeg har i alle størrelser og farver, så jeg er sikker på, der er til alle mine små krudtugler. Det er de absolut bedste flyverdragter jeg har testet til dato både i holdbarhed, varme, vandtæthed og brugbarhed - de er lette for børnene at komme i, da der er to lynlåse foran og uden snefang i ærmerne, som ellers altid fanger de små hænder, når ærmerne skal tages på. Dette styrker også selvhjulpenheden, da vi øver os i selv at komme i overtøjet hver dag, når vi skal ud og lege.

Jeg har derudover indkøbt Molo vandtæt termotøj/regntøj med foer i til både forår og efterår, når regntøj er for koldt og flyverdragterne er for varme. Og vandtætte luffer fra Didriksens til de kolde dage. 

Alt dette er med i min pris. Jeg står for vedligehold, rengøring og vask af overtøjet.